Klargøring af lejemål ved fraflytning

Klargøring af lejemål

Inden fraflytningssynet skal du tømme dit lejemål og evt. kælderrum for alt dit indbo. I modsat fald vil lejemålet og tilhørende rum blive tømt for din regning. Det er ikke muligt at overdrage indbo til den nye lejer.


Rengøring

Lejemålet skal afleveres i ryddet og rengjort stand. Vi beder dig om at rengøre omhyggeligt, da vi ofte ser mangelfuld rengøring, specielt af komfur, emhætte, køleskab og bad. Hvis rengøringen er mangelfuld, er vi nødt til at lade et rengøringsfirma foretage rengøringen for din regning:

  • Vinduerne skal pudses ud- og indvendigt.
  • Trappen skal rengøres. (Dog ikke hvis udlejer står for trappevask. (trappevask))
  • Komfur og evt. opvaskemaskine & køleskab skal trækkes ud fra bagvægge og ud af skabe, så vi kan se, at der er rengjort bag de hårde hvidevarer.
  • Såfremt køleskabet slukkes, skal lågen stå åben for at undgå lugtgener.

Affald

Når man flytter, er der ofte nogle ting, som kasseres, og som man ikke ønsker at tage med til sin nye bolig.
Vi oplever ofte, at lejere efterlader gamle møbler, tæpper eller andet, og henstiller det ved affaldscontainerne, i ejendommens kælder eller et andet sted på ejendommens arealer.
Det er ikke tilladt. Sådanne effekter skal du selv bortskaffe, evt. som storskrald.

Egen istandsættelse inden fraflytning

Som lejer hos os, må du gerne vælge dine egne håndværksmestre og/eller selv sørge for istandsættelsen af dit lejemål, dog skal istandsættelsen være håndværksmæssig korrekt udført. Vi kræver altid, at dette bliver overholdt.

Hvis du ønsker at anvende egne håndværkere eller selv istandsætte din lejlighed skal arbejdet være færdigt inden fraflytningsdagen, som er 14 dage før lejemålets ophør.

Du skal benytte samme farver og samme kvalitet maling, som blev anvendt ved din indflytning. Kontakt os herom for mere information. Såkaldt “discount maling”, må ikke anvendes. Vælger du at male selv, er det en god idé at lade en lille rest maling stå til den nye lejer.

Din lejekontrakt og din indflytningsrapport beskriver, hvorledes du overtog lejligheden, og beskriver derfor også, hvorledes den skal afleveres.


Spar penge

Ved fraflytning er der en række ”småting”, som du let kan ordne selv, men som er dyre, hvis vi skal sætter håndværkere samme arbejde. Her er nogle gode råd, som du kan følge:

  1. Er alle dine egne lamper nedtaget
  2. Er alle dine gardiner nedtaget
  3. Er der monteret muffer på samtlige lampeudtag, så der ikke er blottede ledninger
  4. Er der lys i de spotlys og lamper, som tilhører lejemålet
  5. Virker dørklokken ikke, skal batteriet evt. udskiftes
  6. Er eventuel fryser og køleskab afrimet og rengjort
  7. Er ventilatoren på badeværelset rengjort
  8. Er alle sier på vandhanerne til stede og afkalkede
  9. Er propperne i vaskene til stede og i orden, ellers skift dem
  10. Er alle uoriginale viskestykke- og håndklædeholdere blevet fjernet
  11. Se efter, at der ikke er efterladt service eller andre personlige effekter i skabene
  12. Er bradepander og andet tilbehør til ovnen rengjort og til stede
  13. Er filtret i emhætten gjort rent, så der ikke er fedtrester tilbage
  14. Skift pæren i emhætten, hvis den ikke virker
  15. Skift pæren i ovnen, hvis den ikke virker – Bemærk, at ovnpæren er en speciel pære, som kan købes i hårde hvidevarer butikker
  16. Husk at samle alle nøglerne til lejemålet, postkasse m.v. sammen, da de skal afleveres ved fraflytningssynet.
  17. Husk at fjerne dit navn fra postkasse og døren, så postbuddet ved du er flyttet.

Materialevalg

# Under udvikling


Din nye adresse

I lejeloven er det bestemt, at du senest 8 dage før fraflytning skal oplyse din nye adresse til os.


Fraflyttersyn

Ved fraflyttesynet mødes vi i lejligheden.
Vi anbefaler, at du medbringer lejekontrakt, indflytningsrapport og eventuelle andre skriftlige aftaler vedr. istandsættelse ved synet, samt kvittering på maling.
Vi gennemgår lejemålet i fællesskab, og fraflytningsrapporten udfyldes.
Hvis du allerede selv har ladet lejligheden male, bliver arbejdet kontrolleret, og i tilfælde af mangler, bliver det anført i fraflytningsrapporten, så vores malermester efterfølgende kan rette eventuelle svipsere.

Hvis du har valgt, at vi skal tage os af istandsættelsesarbejderne, bliver arbejdernes omfang noteret i fraflytningsrapporten.
Normalt opnås der hurtigt enighed om fraflytningsrapporten, som herefter underskrives af dig og synsmanden. Du får udleveret en kopi af fraflytningsrapporten ved fraflytningssynet.


Aflæsning af lejemålets målere

Vi sørger for aflæsning af alle målere og sender aflæsningerne ind til forsyningsselskaberne.


Flytteopgørelse

Ca. 6 uger efter lejemålets ophør, sender vi en flytteopgørelse til dig.
På flytteopgørelsen vil depositum, forudbetalt leje, diverse udgifter m.m. være opgjort.
Dit eventuelle tilgodehavende vil blive overført til en af dig oplyst konto.


Har du yderligere spørgsmål?

Er du altid velkommen til at kontakte os.